mandag den 29. marts 2010

polaroid & slag


(polaroid af jakob)

festen. vi holdt den jo i lørdags, og i var allesammen inviterede. vi var 9 i alt, til det noget spontane gæstebud i 8kilo. andreas var vært, og lavede noget med bugflappen fra et svin. en ægte porchetta ja. af slaget. 'hvad er et slag enitaget?' spurgte han jo så. 'detsårnether!' sagde hans altid vittige far, og gav et dask i numsen. 'neeeej! ik sårn et!'

okså!

slaget. det er et poetisk udtryk for bugflappen på et svin. 'bugflappen?' nu blev det satme noget mærkeligt det hele. mystisk ord. bugflappen. ok, det er det man laver rullepølse af. 'nååååårrh ja. ok!'

så grillede han løs. det bedste han havde lært. i halvanden time. og ventede og ventede. og ventede mere. så farvede vi sgu håret pink og sølv, ja og ventede lidt mere.

og så kom de. sarah, ellen & morten. anja & charlotte. kristian. og perpetri. og det havde vi nok ikke regnet med, for han er spændt hårdt op i kalenderens gabestok, ham perpetri. engang imellem i hvert fald. men glædeligt var det. gris og kål!

lørdag den 27. marts 2010

elvis precious


senere i dag. ja senere ikke. i en gård af beton & asfalt. (tarmac and concrete) der skal grilles svineslag. rullet i lag.

hvem har lyst til at komme og smage? (adressen står her til højre.)

porchetta & pici.

det sidste er håndrullet pasta. det står ham på 6 for. ild, benzin og rullet svin er handmade and tailored by elvis. elvis precious.

ps. det går ned around klokken 18-19 stykker. sårn cirka.

onsdag den 24. marts 2010

coppa retox


fausto coppa. nej, den er for langt ude ikke? altså, det er sgu da ikke engang særlig sjovt. Men jæka bare ikk la vær'.
i dag har coppaen fået en re-tox, og blevet bundet hårdt op. de skal ligge og fugte klædet i 9 dage. derefter en lang tør tur, dinglende i en snor. lige indtil le tour starter. i midten af juli.

notat om kikærter


kikærter er en spiselig grøntsag i familie med bønner. den har været dyrket i 7.500 år. planten bliver 20-50 cm. høj, og hver bælg indeholder 2-3 ærter. der dyrkes hovedsagligt 2 sorter. en europæisk og en indisk. der dyrkes årligt ca. 1.000.000 tons kikærter, primært udenfor europa.

tirsdag den 23. marts 2010

sikketrend!


jeg stod ude i badet her til morgen og tænkte over det her. hvem der havde været her i vores lejlighed. blot de sidste 5 dage.
det er ingen hemmelighed, at dørene altid er åbne her. altså, de er låst når vi ikke er hjemme, men menneskene vi holder af er altid velkomne. og når man besøger os her, får man altid en lille ting. espresso, salumi, oliven, grappa, parmigiano (altid!) eller en middag.

nåmen.

jeg stod så i badet og begyndte at tælle lidt op. det var i sig selv ikke så interessant. mangfoldigheden var til gengæld. følgende munde har smagt og talt i vores hjem indenfor de sidste 5 dage.

1 bibliotekar, 2 dansere, 1 bygningsmaler, 1 journalist, 1 jazzguitarist, 1 skibskok, 1 borebisse, 4 dj's (undskyld over- og underboer), 1 kok, 1 multimusiker og 1 bokser. foruden - en it-kindaguy + 1 dreng på 6 (foruden ham der bor her altså)
Se det kalder jeg fanme mangfoldighed!

tirsdag den 9. marts 2010

at fordrive tid

i love it. jeg elsker den. nakken. også på et svin. den er så billig at den næsten er gratis, og den smager som en millionær. jeg har duftet til den også. og kysset den lidt. det er jeg nemlig god til. det med at kysse nakker.

jonas og jeg har brugt en dag på at gøre klar til coppa. det er italiano og skide godt. en krydderiblanding. nitritsalt, ja sgu - jeg tør ikke andet. masser af salt fra havet og lidt sukker. krydderiblandingen bestod af sort peber, fennikelfrø, laurbærblade, allehånde & enebær. og rosmarino. nå ja. ikke dårligt vel?

og så massere den nakke. hårdt og godt, som jeg jo ynder at sige. og snøres ind skal den også. tæt, tæt. i ostelærred.

så ligger den i køleren og hygger i 9 dage,
hvorefter den skal ud og have luft og den resterende halvdel af krydderierne i salt. og så 9 dage mere gemt i ostens tøj. derefter. og hold nu fast. skal den tørre i 90 dage. det bliver i jonas' muttahs køleskab - hvis vi får lov. og så ses vi igen i midten af juli måned.

tålmodighed. T Å L M O D I G H E D. tlmdghd
! jeg er allerede træt af at vente.














ps. jonas har altså skudt nogle af de her billeder. så ja, det er mine. de der flotte, stærke og meget maskuline hænder.

torsdag den 4. marts 2010

pasta - frisk som et havjern!


det er en anden ting ikke? det forekommer lidt besværligt. meget besværligt. og det er det vel også. altså. det er mere besværligt, det kan vi godt blive enige om. men man måler vel altid besvær i forhold til hvilket resultat man står med efter besværet. og det er ubetaleligt. når man laver pasta altså. her pappadelle, min all time favorite. brede stykker. og så hjemmelavet pesto. basilikum, hvidløg, pinjer, xxx jomfru. og så masser af parmigiano. sådan gør man det. en halv time. maks. 3 kvarter.