torsdag den 29. januar 2009

Hvad fanden er nu det?



foto: gunnar tor / jakob k sørensen - kulinaria 2009
Reserver fredag d. 13. februar til noget helt vildt spændende...! Det kommer til at handle om kunst & mad, og der er ret stor chance for at du bliver inviteret med. Det foregår i Århus C, lidt udenfor mit hjemmehood - men stadig i 8 kg. Jeg siger ikke mer' før jeg gør det...

mandag den 26. januar 2009

Heldig kartoffel


Sådan en var jeg her ... Jeg har været i Super Brugsen her på Frederiksbjerg, Spelt City i aften. Jeg var ude og købe de pæneste varer de havde, jeg skal nemlig lave 2 billedserier for Karoline - hende med køkkenet ude hos Arla i Viby. Den opgave glæder jeg mig til at løse sammen med Anna fra Skovdal & Skovdal, over de næste 4 dage.

Well - det heldige i Brugsen i aften var, at jeg faldt over den her pamflet udsendt af kooperativet selv. Den taler vel egentlig for sig selv - men.... Den sjove for børn? Aarrr??? Frikadelle - ja ok! med pølseoverraskelse og rissalat. Ej vel? PØLSEOVERRASKELSE??? Det er præcis sådan en overraskelse jeg sgu ikke vil overraskes af nede i kælderen når jeg henter vasketøj - og derudover tror jeg faktisk overhovedet ikke, at det vil være særlig sjovt for børn!

søndag den 25. januar 2009

total favoritmusik


ligger her - kender fanme godt at være ude efter noget - særligt efter lukketid - SINGVOGEL klik den væk!

Perlepizza



Gammelt ord får overraskende meget vind i sejlene i disse dage... Nå, jeg vælger engang imellem at købe en pizza ude i Frederiksbjergs labyrint af tågefyldte gader. Og da Il Mercatino er blevet til noget nordisk, får jeg oftest pipsaen fra Marselis Pizza. Det er bedste alternativ i området. Det er i øvrigt perlepizzaer - og de er gode.

Klippet her, er til gengæld fra en japansk pizzabar - hvor det forklare
s med skilderier hvad man lissom får for pengene. Samme menu indeholder pizza med rå blæksprutter og noritang. Nogle med hvid sovs oplyses det - pludselig på engelsk, midt i havet af japanske tegn. Meget morsomt...

Hvad der er endnu mere grinagtigt er, at BMW er blev
et en perleslæde med perlefælge og jeg ved snart ikke hvad.
Og så faldt jeg lige over disse pragtfulde sidebestillinger, jeg er særligt begejstret for rød pølse på en pind, den får min mund til at blive ganske fugtig, læberne en smule fedtede og jeg helt rød i skærmen.

lørdag den 24. januar 2009

gris inden i


foto: anna overholdt - skovdal & skovdal
Når man nu alligevel står i forreste række i forældrekonkurrencen - og bager boller - sådan lidt emmerys-style - til madpakkerne i næste uge - kan man lisså godt gå hele vejen og rulle lidt grissini ud. Det er egentlig bare små tynde knastørre stykker brød, som engang imellem smager af forskelligt. Jeg har brugt sesam og græskarkerner til disse... Opskriften kommer i en bog - mere om den senere.
I øvrigt er det aller aller værste ved at gi' børnene flashy emmerys-style boller med i madpakken, at de nogle gange spiser dem. Det ville være herre fedt hvis de bare lod dem være, så man kunne bruge dem til overskudsnødsignaler igen og igen og igen...

onsdag den 21. januar 2009

mere logo og grafik - nu går det helt amok!

Der er mange måder at udstille maskinen og manden. En mand og hans maskine. En maskine og dens cool! Her kommer en hel række mænd, maskiner og dele til maskinerne - og mændene. Og knagme om jeg ikke synes de har gjort et stykke solidt grafisk arbejde.

I morgen skal jeg hele dagen arbejde sammen med en flok dygtige mennesker på nogle pasta-, krydderi- og brød-emballager. Jeg vil have disse pragteksemplarer på grafisk kunnen in mente.


Cinelli-katalog fra tidlige 70ere. Man kører stærkt på sådan en cykel - og sidder totalt mærkeligt?


Pinarello-katalog 1985. Fart, maskine, chrom & cool.


Tour'ens gule trøje læsker sig med et glas Dubonnet. Fra før dopinghysteriet gik amok.

gabba gabba hey


RAMONES et sted i New York City - o. 1978.
New York City really had it all!

tirsdag den 20. januar 2009

Bloody orange!


WOW! Jeg var forbi min favorite grønthandler - Kong Gulerod, i M. P. Bruuns Gade - i dag. Skulle snakke med ham om en bestemt type hvidløg jeg skal bruge til nogle optagelser på torsdag. Dem havde han - selvfølgelig. Kim (som jo så er selveste Mr. Carrot King) har det meste for det meste.
MEN; ikke nok med røde franske hvidløg, han havde også min top $$$ + + PARTY favorit frugt. MORO BLODAPPELSINEN fra Sicilien. For da saaatan den er lækker og smuk. Fuldstændig som mig... Mineralsk og spændstig i smag, skarp i syre med fyldig sødme. Jeg har spist 5 i dag og er helt brændt af i kæften. Så jeg køber nogle flere i morgen! Bye bye emalje...

onsdag den 14. januar 2009

Engang var håret kort


Foto: Pia Enghild / Arla.dk
Nå ja - det kom jeg lige i tanker om. Jeg har været månedens kok på mejeriets hjemmeside. Arla-mejeriet altså. De fik opskrifter og billeder af mad der kan laves og spises ude. Det glæder jeg mig nu også til. At spise udenfor. Så det gør jeg i dag - madpakke i eftermiddagsmørket - sammen med Andreas - på skøjtebanen ved Ridehuset lige her i Århus C!

ARLA-tingene ligger lige HER.

tirsdag den 13. januar 2009

Børnearbejde ja tak!


Gunnar Tor og jeg har verdens sejeste børn. Vi var for nylig på besøg i et køkken og der skulle laves grøn kålsalat til 88 pax. De går igang med det samme - ungerne. Spørger om de ikke må hjælpe kokkene lidt. Pille, pille, skære, skære, vaske, vaske og så havde de sgu findelt, soigneret og vasket en gigant sæk kål. De er 5 og 6 år gamle skal lige siges... Hurtigere med knive end de fleste voksne, langt sikrere med dem også!

FUT - så kører bussen


Så er der kunst - fotokunst. Min gode ven og samarbejdspartner - Gunnar Tor - udstiller billeder med glimt i øjne oa. Og det på min anden vens restaurant. Sådan gør vi altså - klapper hinandens skuldre og det...
Tjek dem ud - jeg er heldig at have set billederne allerede - og de er fede mand!
Reception på fredag - eftermiddag. Han modtager helst ikke blomster (hans lejlighed er ikke så stor) - til gengæld er barskabet helt tomt... (jeg har hjulpet ham med at tømme det, venner for altid!)


mandag den 12. januar 2009

Mere logohalløj

Jeg er vild med Martinis logo. Det er så klassisk og europæisk som det kommer!

Denne etiket fra Pastis 51, Marseille kan også noget. Der ud over elsker jeg at drikke pastis - helst i Paris med en lille torpedo af en sæsantsoisantgatre (Kronenbourg 1664) i den anden hånd og solen lige i skærmen.

Det er grafik, taget ud af en europæisk drøm.

Logo of COOL - en nørds betændelser


Jeg sidder engang imellem og støver rundt på det hersens internet - i timevis. Leder efter et eller andet - ofte noget mere eller mindre ligegyldigt, som jeg synes jeg skal se på. Kigge lidt nærmere på, og studere lidt.

Italienske cykelholds trøjer gennem tiderne, bruger jeg meget tid på - så meget at man skulle tro jeg havde lige så meget tid som Von And har mønter i tanken.
Jeg kan også l
et fyre en halv nat af på billeder af Fausto Coppi, gerne på vej op af et eller andet bjerg i Giroen engang for det meste af et liv siden.
Og så er der logoer - jeg elsker logoer. De fede. Dem der for fanden kan noget - som er kolde i røven og GODT ved de ser fandens godt ud! J

Jeg smider de næste dage nogle af dem her. Og forslag modtages i øvrigt gerne - på mailen dér - så vil jeg se om æsteten (og det er Hr. Überchefen vi snakker om hvis nogen skulle være i tvivl!) er enig...


Here we go - top-logo #1 - fantastico! Italienske dæk mm. (Mm. dækker så bla. over en ganske fin og vældig kalender - den fra værkstederne. Den er såååå fin!)

fredag den 9. januar 2009

KIBN TV - tæt på nu!

Holdet bag KIBN TV - det nye FOOD TV - er i fuld gang med produktionen af de første programmer...... skrat skrat .... her er London..... NEJ - her er ÅRHUS! This is Århus...

mandag den 5. januar 2009

The rose-patterned cutter revisited


Really - check it out. Its a neat'n'nice little usefull cookbook! You can press THIS if you want to...

Helene also makes the most fabulous useless creations - ever! Check the cutters here... PRESS HERE!

CIA - what i do...


Jeg arbejder jo som professionel madstylist - foodstylist. En af de få fuldtids-madstylister i Danmark. Mange spørger tit om, hvad vi egentlig laver. Jeg har fundet en definition hos CIA - Culinary Institute of America. Og den passer vist ganske fint. Sikke en moderne og dekadent verden vi lever i - når der er plads til sådan nogle som os...

Food stylists are the creative professionals who make food "camera-ready." They artfully prepare and arrange food with appropriate props (plates, silverware, and accessories) for still or video photography. It's their job to ensure that the food and its presentation are appetizing, technically correct, and visually appealing. You'll find food stylists working for magazines, newspapers, corporations, cookbooks, catalogs, television, and movies either on staff or as free-lancers. In this career, you need to be artistic, precise, patient, and versatile.

jeg er en sylter


Sylteriet er et godt sted at være - hele året. Jeg kom lige i tanker om det, gjorde jeg. Altså hvor godt det egentlig er.
Næsten alt kan syltes. Eller laves til chutney - som vel nærmest er en Ost-indisk udgave af de ting Laura har stående på hylderne i fadeburet i Matador?

Well - her er en opskrift på en chutney - der kan bruges alle mulige former for frugt. Jeg vil anbefale f.eks. ferskner, mango, nektariner, pærer, meloner und so weiter...

Frugtchutney

250 gr. frugt
5 spsk. rørsukker
3 spsk. hvidvinseddike
1 tsk. havsalt
5 kardemommekapsler
1 tsk. hele sennepsfrø
1 spsk. frisk ingefær i julienne

Varm en tør pande op til den er meget varm. Rist kardemommekapslerne i et par minutter til de begynder at afgive deres kamferagtige aroma. Tag dem af panden og lad dem køle af. Hæld alle ingredienserne i en gryde og varm igennem. Lad simre ved meget svag varme i 15-45 minutter og
smag til med eddike og rørsukker. Frugten skal være helt mør.
Lad chutneyen køle ned og hæld på steriliserede glas – evt. skyllet i atamon. Frugtchutney er perfekt til fiskene og kogekødet.

Cykleriet


Kokken tror han er cykelrytter, så han glæder sig dælme til han kan køre på sin cikel igen! Og til at han og knægtus skal til Helvedet i Nord - Paris-Roubaix!

Personligt undrer det mig, at Saxo Bank - eller et af de andre hold - ikke har hyret ham til cykelkok for længst!

torsdag den 1. januar 2009

Østers dagen derpå...


Den bedste kur mod tømmermænd - hvis man altså er så heldig at have fået sådan nogle med sig i nattens løb - er friske østers. Her med agurke-dild-salsa - sådan lidt nordisk i stilen. Min underbo og nytårsvært igår - Horatio - mente at han engang, til et af ambassadørens baller, har fået de meget lækre vesters - og foretrækker nu dem. Jeg kan li' østers!

Østers m. dild & agurkesalsa

Østers er fantastiske da de besidder kompleks smag og ikke mindst konsistens uden man egentlig skal gøre ret meget ved dem. De skal åbnes og kan serveres rå og naturel - uden nogen form for medspilller. Jeg foretrækker dem med en enkel smagskoncentreret partner at læne sig op af, så de kan folde sig helt ud sammen. I New Orleans fik jeg engang serveret 6 østers til morgenmad efter en meget våd nat. Den specialiserede og virtouse østerskok kaldte sig ’Oyster Pimp’ og var imponeret over hvor godt jeg kunne lide dem. Som tegn på hans respekt, gav han mig en ekstra østers. Det var en meget stor østers på vel omkring 120 gram uden skal! Jeg måtte bide den over i 3 store bidder inden den kunne sættes til livs sammen med lidt ketchup og et gavmildt skvæt Tabasco. En alvorlig, men rensende prøvelse efter en lang nat i ’The Big NO’!

24 østers i egne skaller – åbnede og skyllet i en smule havvand
10 cm agurk – kernerne fjerne og resten skåret i meget fine tern
3 spsk dild – meget finthakket
Juicen fra 1 lime
1 spsk. ekstra jomfru olivenolie

Vend agurketern, dild, limejuice og ekstra jomfru olivenolie sammen. Smag ikke til, da østers er salte i sig selv. Server en tsk. relish på hver østers.