lørdag den 27. september 2008

Ny hat, Italia


Så er min bror blevet gift med Elin. Et fantastisk bryllup i Lucca, Toscana. Igår var vi på besøg hos slagter Dario i Panzano. Han og jeg fik smagt på kød og givet krammere. Og vi aftalte at han skulle komme til Danmark i januar, februar eller marts. Så laver vi cookouts i Århus, Kbh, og måske Skagen. Det blir rødglødende! Dario & Kim, benvenuti in Danimarca!

tirsdag den 9. september 2008

Her er min ven...


Han hedder Karl Johan;)

TeamCookingmuslinger


Foto: Runolfur - Photopop.dk - fra min bog Utemat (udg. i Sverige)

Vi har igennem snart 5 år lavet TeamCooking. Henrik Zacho - min gymnasiekammerat - og jeg udviklede denne øvelse over en periode - og har vel snart haft 1000 mennesker igennem møllen. Idag laver jeg det på egen hånd - og i samarbejde med konsulentfirmaet Ankerhus. Vi har haft et frugtbart samarbejde i mange år efterhånden. De er knalddygtige på Ankerhus - og giver deltagerne en grundig evaluering efter de har været i kokkens kløer!

Her er den opskrift vi oftest bruger til deltagerne. Vi arbejder uden komfur. Eller - vi bruger en grill som komfur - så der er panik og kaos når de skal finde grillkul og tændblokke. Ingen varme - ingen mad! Grillen bruges også til at grille fisk på - så de får en helstøbt hovedret ud af anstrengelserne.

Opskriften går sådan her:

Muslingeragout TeamCooking-style

 kulinaria 2008


4 pers. hovedret

1 kg. blåmuslinger - rensede
Evt. 100 gr. chorizo – i tern
1 løg i tern
8 fed hvidløg i fine tern
2 peberfruger i tern
4 gulerødder i grove tern
1 courgette i tern
1 aubergine i tern
1 rød chili i grove tern
(desuden kan alle rodfrugter bruges. Svampe er også godt!)

Krydderurter:
Basilikum
Dild
Persille

Olivenolie
¼ l. fløde
1 flaske hvidvin (der skal kun bruges 1 glas til retten – resten drikkes under tilberedningen ☺)
Sort peber
Havsalt

Olivenolien varmes op og grøntsagerne sauteres (evt. med chorizo) i ca. 5 min. Alt tages op af gryden. Der tilsættes yderligere olivenolie og den varmes op til den ryger. Muslinger gives et varmechok og vendes rundt i 2 min. Tilsæt hvidvin og kog op. Tilsæt grøntsager og varm igennem. Tilsæt fløde og vend sammen. Lad simre i 5 min. Smag til med havsalt og friskkværnet sort peber. Tilsæt krydderurterne og server med det samme.


mandag den 8. september 2008

Hvordan laver man syltetøj?



Dette er et uddrag fra et udkast til en bog om børnemad. Et projekt jeg er gået til og fra igennem nogle år. Jeg har nemlig noget at sige om den sag. Noget som en del forældre burde høre! Hvad jeg egentlig har at sige vender jeg tilbage til. Det handler nemlig mest om at gøre, turde og ville mad. Mad der kan og skal mere end at mætte - som jeg tidligere har nævnt...

Here we go - og det med en lille illustration af en uskarp gryde med sølvske fra St. Pauli, Hamburg. Den uskarpe gryde leverede til gengæld en snorlige og knivskarp syltetøj med engageret hjælp fra Andreas.

Jeg leder i øvrigt efter et forlag der TØR være klare i spyttet omkring børn, sanselighed og gatronomisk opdragelse - så gør endelig opmærksom på genialiteterne her.


Hvordan laver man syltetøj?

Når Andreas og jeg har tid til det, spadserer vi i børnehave. Vi bor midt i Århus, så der udkæmpes ganske hårde kampe om parkeringspladserne og p-vagterne er på pletten før solen står op, så det er klart det billigste at lade bilen stå hvor den må.
Det er nu ikke den vigtigste grund til at vi går. Det er fordi det er en fantastisk tur at gå sammen, og vi taler om ganske vigtige ting på vejen. Vi er begge klare i hovederne og stresser ikke, så Andreas spørger mig ofte om ting han har gået og grublet over, netop på vej til børnehaven.

En morgen spurgte han mig: ’Far, hvordan laver man syltetøj?’
Mit svar var lidt tricky, men han kender mig godt nok til at vide, at det var dagens ufordring og hvad vi skulle lave om eftermiddagen, som jeg kredsede omkring.
Jeg svarede: ’Hvad for en slags syltetøj kunne du tænke dig at lave?’ og vi aftalte straks at bruge eftermiddagen på at køre ud til Bassam i Bazar Vest og købe ind til dagens produktion.

Andreas ville lave hindbær-syltetøj med mangostykker og citronskal. Helt hans eget valg. Vi købte frosne hindbær, øko-citroner og friske mangoer fra Brasilien. Mango køber vi altid stort ind af – mindst 3, men gerne en hel kasse. Det er Andreas’ favorit-frugt og han spiste den første vi skar op, med det samme. Mango er desuden en fantastisk madpakkefrugt. Hvis den ikke er alt for moden, holder den sig nemlig frisk, sprød og bibeholder sin fine syre i nogle timer, selv i børnehavens køleskab. Faktisk er vi så vilde med mango at det engang imellem er Andreas’ kælenavn – Mango altså...

Når Andreas og jeg laver mad sammen, er tillid fra min side helt afgørende for hans motivation. Er jeg meget forsigtig og beder ham passe på med de skarpe knive, fortæller han mig bestemt, at det ved han godt. Og hvis jeg ikke lader ham tage det fulde ansvar for dele af processerne, mister han ganske enkelt lysten. Han fik derfor lov til at bestemme, hvor meget rørsukker der skulle i syltetøjet.
Mit postulat er, at børn med et naturligt og sundt forhold til slik, sukker etc., ikke som sådan besidder trangen til voldsom sødme. Det blev bekræftet i dette tilfælde. Andreas gav marmeladen sukker så den præcist var sød, men stadig syngende frisk og med blide bid i tungen af frugternes syre og citronskallens fine aromaer. 7 skefulde kom der i – og det var helt perfekt!

Andreas’ opskrift på hindbær-mangomarmelade lyder således:

250 gr. frosne hindbær
1 mango skåret i grove tern
Skallen fra en citron (i grove stykker)
7 store spsk. rørsukker
1 dl. vand

Smid alle ingredienserne i en lille gryde. Sæt den over middel varme, og lad den simre forsigtigt i 30 minutter. Rør engang imellem – og duft, duft, duft citrusskallernes parfume-ekstravaganza der forfører bedre end nogen Chanel!

Steriliser et glas med kogende vand og hæld forsigtigt syltetøjet i. Luk til øg køl ned. Det er tilladt at smage på sagerne konstant! Det er nærmest en pligt – men brug helt rene skeer HVER gang. Ellers kommer der lynhurtigt et grøn lag mug på syltetøj, der som denne, er lavet uden nogen form for kemi.

fra den private sssshhhfære...

Jeg synes jo at mit liv er enormt interessant for alle. Og det pirrer mit voldsomme opmærksomhedsbehov, at jeg kan få folk til at læse om mig her på bloggen. Men det var jo egentlig meningen at den skulle bruges til at fortælle om hvad jeg laver sådan i professionel forstand. Og selvom det konstant smelter sammen for mig til hverdag - altså den professionelle og den private Jakob - så har jeg nu alligevel tænkt mig at flytte nogle indlæg herfra over på en anden side. Den kommer så mest til at handle om det private - og så lige lidt om det professionelle... Ja - det blir noget rod gør det!

Der kommer til at ligge et link herfra til evigheden - og tilbage igen.

Well - i aften skal jeg lave linguine på pastamaskinen, imens jeg simrer italienske kødboller (halvkalvhalvflæsk - spøjst ord) i tomatsafter og hvidløg. Drikke Barbaresco'en der er til overs fra min fødselsdag. Og det bliver sammen med min kæreste, som er her fra KBH i en uges tid... Sådan holder man den professionelle blog helt fri for privat sniksnak....!!!??!!